Jeg læser selv en del blogs om træning og kost, dog synes jeg det virker nemt for folk (jeg gør det sikkert også selv) bare at skrive hvis du gør sådan og sådan så får du din ønske krop. Men så nemt er det bare ikke i praksis. Det er IKKE nemt at lægge sin livsstil om og det handler også om ens mentalitet. Det her indlæg bliver nok personligt, men måske kender du noget af det fra dig selv..
Selv efter et vægttab på 15 kilo skal jeg huske mig selv på hvorfor jeg bliver ved og ikke bare spiser hele bradepanden med kage. Jeg skal blandt andet huske mig selv på at gå tidligt i seng fordi jeg ved jeg bare SKAL op og træne imorgen kl 06 - fordi det er nødvendigt for at jeg har det godt. Alligevel har jeg dage ind imellem hvor jeg synes det hele er hårdt og noget møg, især hvis jeg har ondt i mit knæ og det sætter gang i negative tanke mønstre hos mig. Tanker som "Jeg klare det ALDRIG" osv melder sin mørke ankomst. Så har jeg bare har lyst til at gemme mig under dynen med en stor pose slik og blive der for evigt. Men det ved jeg at jeg helt sikkert ikke får det bedre af, tvært imod!
Det der motivere mig mest er at jeg kan se og mærke en mental forbedring hos mig efter jeg har lagt min livsstil om, jeg er mere rolig og afbalanceret på en måde. Min familie og kæreste er en fantastisk støtte, selvom jeg mødte en vis skeptisk i starten da jeg tidligere så tit før sagde "slankekuren starter imorgen", men uden at handle på det. Men nu er der sket noget, og kampen er slet ikke slut endnu. Rent fysiologisk har jeg jo også ændret mig, dels tabte kilo og centimeter men jeg er også blevet stærkere og mere udholdende. Der er længere og længere imellem "grå dage", hvilket har gjort mig opmærksom på nu at jeg jo virkelig ikke havde det godt med mig selv da jeg vejede 90 kg. Smil smitter både i dit spejlbillede og til dine kære :) Generelt set tror jeg også vi kvinder er rigtig slemme til altid at have noget at brokke os over, især når det kommer til os selv hvilket jo i bund og grund er spild af ellers god energi.
Jeg spiser ikke sundt hele tiden, jeg stræber efter at leve efter 85-15 princippet, hvor jeg 15% af tiden kan "synde" men i virkeligheden er det nok mere et 75-25% princip jeg trives allerbedst med. Og det er vel det, sundhed handler om - at trives med sig selv og best mulig i sin krop. Hvis jeg passer min træning 4-5 gange ugenligt og spiser sundt i hverdagene så er der også plads til synde procenterne i begrænset mængde uden jeg tager på af det. Sundhed skal ikke blive en besættelse, og det ønsker jeg ikke for nogen.
Jeg håber der stadig er nogen der læser med derude, for de næste to måneder bliver lidt skræmmende men meget spændende for mig. Jeg står overfor udfordringer jeg aldrig har prøvet kræfter med før, og som jeg tidligere har skrevet så kæmper jeg mod at blive skadet. Det må bare ikke ske! Jeg prøver at få fat i en låne racercykel så jeg kan komme lidt mere ud fra træningscenteret og nyde foråret, løbeturende rykker også langsomt udenfor. Nu hvor jeg skal deltage i kvindetri skal jeg også lige finde noget tid til at svømmetræne, jeg tror dog ikke et kommer tilat fylde det store primært fordi det er dyrt så jeg ligger mest vægt på cardio/styrke delen som fortsat. Kosten er primært Herbalife og sund aftesmad bestående af grøntsager og magert kød så der er ikke så meget nyt der. Det er bare træls at vægten ikke rykker på samme måde længere, men må vel have noget tolmodighed med hele processen :)
Spørg endelig hvis der er noget du grupler over, eller har ris/ros til bloggen - jeg vil virkelig gerne høre din mening eller erfaringer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar